24 timerstur

24 timers sejladser 2009

6. - 7. juni og 5. - 6 september afholdes som sædvanligt 24 timers sejladser i Øresund, Kattegat og Østersøen. Starten går lørdag i tidsrummet 15.00 - 15.15.

Invitation med tilmeldingsblanket ligger i klubhuset sidst i april måned. Deltagerne fra sidste år får tilsendt 2 stk. invitationer direkte.

Sejladsernes formål er at give deltagerne træning i praktisk navigation, vejrbedømmelse og natsejlads.

Sejladserne er åbne for medlemmer af klubber under Dansk Sejlunion. Alle sejlfartøjer kan deltage.

Man vælger den havn (Svanemøllen, Rungsted eller Vallensbæk), hvor man vil starte og slutte, og ud fra den givne vejrsituation er det så op til den enkelte besætning at udsejle den længste distance og komme hjem inden for 24 timer.

De deltagende både opdeles i grupper efter størrelse og sejlegenskaber, således at de udsejlede distancer kan sammenlignes. Årets udsejlede resultat indgraveres på en plakette, der tildeles ved årsmødet i januar.

Den udfyldte tilmeldingsblanket incl. startpenge sendes senest torsdag 28. maj, resp. 27. august til udvalgets regnskabsfører, jvfr. invitationen.

Alternativt kan tilmelding ske ved at aflevere tilmeldingsblanket og startpenge tirsdag 2. juni, resp. mandag 31. august mellem kl. 19.00 og kl. 20.00 i Sejlklubben Sundet's klubhus, Svaneknoppen 2, 2100 København Ø, hvor udvalget vil være repræsenteret.

Startpenge kr. 100,- pr. sejlads.
Tilmelding er bindende.
Alle nødvendige papirer vil blive tilsendt
Ønskes yderligere oplysninger kan I ringe til et af udvalgsmedlemmerne.

UDVALGET FOR 24-TIMERS SEJLADS

Ole Borch
Tlf. 45 89 03 64
Jørgen Tue Christensen
Tlf. 32 55 53 57
John Gericke
Tlf. 31106942
Uffe Skadegaard
Tlf. 38 19 60 54
Frede Vinum
Tlf. 45 89 17 04

Du kan også hente PDF udgaver af opslaget og invitationen her

AtomICAL