Frems historie ganske kort
Historien om Øresunds Sejlklub Frem begynder den 23. november 1897, hvor klubben blev stiftet - efter sigende af 11 forfrosne andejægere med en startkapital på 33 kr...
I begyndelsen lånte man et af havnevæsenets opholdsskure som klubhus, senere en overdækket pram og en hollandsk gravemaskine. Først i 1904 opførtes et eget klubhus i det område, der senere blev til Redhavnen (ved Nordhavnen).
På grund af Frihavnens udvidelse blev klubbens lejemål opsagt og i 1915 blev klubhuset flyttet til Svanemøllebugten, på et lejet areal lidt nord for der, hvor Svanemøllehavnen ligger i dag.
I 1916 blev klubhuset igen flyttet. Københavns kommune havde opfyldt et større vandareal i den sydlige del af Svanemøllebugten og der blev der stillet et område på 3.700 m2 til rådighed - et område der den dag i dag stadig huser Øresunds Sejlklub Frem.
Hvor man tidligere havde været nødsaget til at afholde generalforsamlinger, bestyrelsesmøder, fester m.v. i de lokale værtshuse og forsamlingshuse, kunne man nu - hvor man havde et fast tilholdssted - iværksætte nye aktiviteter.
Bestyrelsen påbegyndte en omfattende kursus- og foredragsvirksomhed, sangkoret blev omstruktureret og udvidet og fester og revyer blev faste årlige begivenheder. Der blev indlagt vand, ansat en marketender, der skulle arbejde på klubbens bevilling, og man indkøbte et (brugt) klaver.
Medlemstallet voksede og hvor man ved 10 års jubilæet i 1907 havde knap 50 medlemmer, havde man ved 25 år jubilæet i 1922 omkring 300 medlemmer. I årene efter voksede medlemstallet til 500, men på grund af den verdensomspændende økonomiske krise faldt medlemstallet dog og i 1932 nåede man den absolutte bølgedal med 339 medlemmer tilbage.
I 1929 valgtes Georg Jørgensen som formand for Ãresunds Sejlklub Frem og der blev han siddende frem til 1951 (som den længst siddende formand i Frems historie). Det var en begivenhedsrig periode. Københavns Sejl Union blev etableret i 1932 (unionen blev nedlagt i 1992 og dens opgaver blev overtaget af Svanemøllekredsen), Svanemøllehavnen blev - i høj grad på Georg Jørgensens foranledning - etableret i 1938 og det nuværende klubhus blev indviet i 1943.
Derudover var perioden også præget af anden verdenskrig. Med tyskernes besættelse af Danmark blev der indført en række restriktioner i forhold til sejlads på Ãresund - restriktioner der mundede ud i et totalt sejlforbud. I 1943 arrange rede Københavns Sejl Union "Operation Isefjord", hvor alle københavnske både, der havde fået tilladelse dertil, blev slæbt rundt om Nordsjælland og ind i Isefjorden.
Efter besættelsen kunne bådene vende hjem og få år efter var de fleste restriktioner blevet ophævet (der var dog stadig store minefelter i de danske farvande - også i Ãresund - hvorfor det først var noget senere at der var fri sejlads).
I perioden 1948-52 blev Svanemølleværket bygget og således kom Øresunds Sejlklub Frem - mere eller mindre - til at se ud som den gør i dag...
At tiden ikke har stået stille er dog tydeligt for enhver. Selv om der ikke er revyer og sangforening mere, så er der stadig en helt speciel atmosfære i Frem, som bygger på det fundament medlemmerne i tidens løb har lagt.
I dag er Frem en traditionsrig, velfungerende og levende klub med et godt sammenhold blandt de omkring 800 medlemmer.
Frems sejlerskole
I 1899 - to år efter at Øresunds Sejlklub blev etableret - blev den første klubbåd anskaffet. Medlemmerne skulle først bevise, at de var i stand til at sejle båden, inden de fik lov til at låne den og med dette var Frems sejlerskole søsat. Det var dog først i 1914 at sejlerskolen kom ind i mere faste rammer og skolesejladserne begyndte under ledelse af en sejladschef og der blev oprettet et juniorhold.
I 1917 blev båden solgt og først i 1922 blev en ny 23 fods
spidsgatter taget i brug. Ved frivillige bidrag, fester, tombola,
auktioner og meget andet blev der indsamlet de fornødne
midler til at få båden bygget. Båden fik navnet "Frem
2" og sejlede i næsten 40 år i klubben (hvorefter den blev
solgt til Yachtklubben Furesøen, hvor den stadig sejler og er kendt under navnet Fur).
Frems sejlerskole blev i 1932 anerkendt af Ministeriet for Handel og Søfart, og kunne som nogle af de eneste indstille medlemmer til den statsanerkendte "Kystskipperprøve".
Det var måske ikke på grund af denne anerkendelse, at interessen for at lære at sejle var så stor, at klubben måtte anskaffe endnu en skolebåd (foruden to drager, der var søsat i 1930).
"Frem I" blev søsat i 1939 og er en såkaldt kravelbygget, gaffeltopsejlsrigget spidsgatter. Båden blev bygget efter man i Frem havde afholdt et lotteri - hvor præmien var en 30 m2 klassespidsgatter tegnet af Aage Utzon - og på den måde skaffet den nødvendige kapital til at bygge den. Frem I er tegnet af Georg Berg, som sammen med Aage Utzon og M.S.J. Hansen var de mest anerkendte konstruktører af spidsgatter i Danmark.
De to drager blev solgt under krigen, da de ikke kunne udnyttes godt nok på grund af sejladsforbudene. I stedet byggede to medlemmer juniorbådene ,"Kaj" og "Ejler" (navngivet efter to unge medlemmer der var blevet likvideret af tyskerne).
24-timers sejladserne blev indført i 1946 og derudover sejlede skolebådene med elever hver aften, weekend-ture, Sjælland Rundt, Møn Rundt og andre relevante kapsejladser.
Tilgangen var efterhånden blevet så stor at skolebådene sejlede hver aften med 6-8 elever. Derfor blev "Frem III" - endnu en kravelbygget, gaffeltopsejlsrigget spidsgatter - bygget og søsat i 1951. Midlerne til at bygge båden kom for størstedelens vedkommende fra salget af blyet fra kølene i "Frem I" og "Frem 2" (som i stedet fik køle af jern).
Det var også i 1950'erne at sommerturene og Gaffelriggerdagen blev indført. Ledsaget af to hjemmeværnskuttere tog "De Københavnske Sejlerskoler" på fælles sommerture til Tyskland, Sønderjylland og Limfjorden. Ofte var der 20-25 både med på disse ture.
Skolen kunne være hård. Nogle undervisere var frygtede blandt eleverne, men i slutningen af 1950'erne blæste der nye vinde omkring pædagogikken, som også kom sejlerskolens elever til gode.
Man begyndte også at se sig om efter mere moderne både - så man kunne undervise i spilersejlads og moderne kapsejladsteknikker - som afløsere for gaffelriggerne og derfor blev "Frem 2" solgt i 1959.
Fordelene ved gaffelriggerne er dog stadig større end ulemperne. Først og fremmest er der plads om bord. Man kan sagtens være 5-6 personer uden at det føles trangt. Dernæst så er der masser af sejl - storsejl, fok, klyver, flying jip og topsejl - mange flere end på en moderne sejlbåd, så man lærer at sejle ordentligt. Endvidere er gaffleriggerne meget sødygtige, stabile og manøvrerbare. Og så er der alle de hyggelige timer, man bruger sammen med de øvrige sejlerskoleelever i løbet af foråret på klargøring.
I dag sejles der derfor både i gaffelriggere og glasfiberbåde i seniorafdelingen.
I begyndelsen af 1960'erne havde man over 100 juniorer og 8 juniorbåde og der blev vundet mange mesterskaber, men som ti-året skred frem og talenterne blev ældre, fik familie og karriere, så faldt medlemstallet blandt juniorerne.
I 1976 oprettedes en optimistafdeling. Der blev bygget 7 optimistjoller: "Brille", "Lystig", "Gnavpot", "Prosit", "Flovmand", "Søvning" og "Dumpe" og så havde man en ledsagebåd med påhængsmotor der hed "Snehvide".
I dag er ungdomsafdelingen og juniorafdelingen samlet i KØS, som er oprettet af K.A.S, Øresunds Sejlklub Frem og Sundet, og er en meget aktiv afdeling.
- Teksten er tager fra Frems 75 års og 100 års skrifter og er redigeret af jakob Bæk.
- Billedet fra Frems invielse i 1897 er fremsendt af . Billedet findes også i en stor udgave (1.3 Mb)
- Billederne af "Frem II", "Frems drage" og "drengeholdet" er fremsendt af Mogens Hansen, der også har skrevet teksten i nedenstående punkter.
- Billedet af FREM II er fra 1933/34, det interessante ved billedet er at det er med den oprindelige rigning, det ligner nærmest en KAS skolebåd. Riggen blev skiftet ud i 1939 (samtidig med at FREM I blev bygget) med en rig magen til den bådene har i dag. Billedet findes også i en stor udgave (194 Kb)
- "Frem drage" er en af klubbens drager hvor den ligger i Svanemøllebugten før havnen blev bygget, billedet er fra 35/36, eleverne har ikke kun lært at sejle for sejl, men også at tumle en robåd når de skulle ud at sejle, især ved nordlig og østlig vind hvor bådene lå meget udsat. Billedet findes også i en stor udgave (194 Kb)
- "Drengehold" er fra en notits i bladet SEJLADS, 14.9.1933. hvor der bliver omtalt et drengehold som bliver undervist i klubbens drager, det var første gang man forsøgte med det. (bladet står i reolen på verandaen). Billedet findes også i en stor udgave (211 Kb)
- Mogens har også fremsendt en notits om FREM I (499 Kb) fra Dansk Sejlerblad 1938, no. 38, side 10.






