Visionsdag: 26+ og hvad så?
Der har i 2005/06 været en debat i Sundposten om Sejlklubben Sundets tilbud til unge sejlere, der er blevet for gamle til KØS Sejlsport. Efter man er fyldt 26, er man for gammel til at være medlem af KØS Sejlsport og skal derfor flytte sit medlemskab til en af de tre moderklubber i Svanemøllehavnen. Debatten har gået på, hvad Sundet har at tilbyde de unge, udover skolesejlads. Hvorfor skal de vælge at overfører deres medlemsskab? Er det kun for at beholde deres ancinnitet og kunne få en bådplads på et senere tidspunkt. Der skulle helst være noget at tilbyde dem, ellers mister vi dem. Debatten kunne efter vores oplysninger ligeså godt have været i Koøjet eller Barkassen da KAS og ØSF har de samme mangler på tilbud som Sundet.
Vi vil derfor gerne invitere interreserede til visionsdag om tilbud til medlemmer 26+ i de tre sejlklubber i Svanemøllehavnen. Dagen er tænkt som en uformel dag hvor vi skal have ideer på bordet og finde ud af hvad der er behov for. Alle er velkomne og du behøver ikke have konkrete forslag for at møde op, men bare en lyst til at give indspark til debatten.
Visionsdagen finder sted søndag d. 11. marts 2007 kl 13:00
Vi vil gerne have en ide om størrelsen af interessen for arrangementet. Derfor må du meget sende en mail til visionsdag@sjensen.eu hvis du kommer eller har interresse for arrangementet. Du må også meget gerne sende en mail hvis du har ideer, konkrete forslag eller spørgsmål. Endelig program og sted for visionsdagen vil blive udsendt via mail.
Debatten i Sundposten kan læses på Sundets hjemmeside www.sundet.dk under klubblad, startene i Sundposten september 2005.
Ulrik Andreasen & Thomas Jensen
Sejlklubben Sundet


