Nyt fra sejlerskolen
1. marts 2008
Vi havde navigationsprøve i slutningen af januar og her var der 10 der bestod prøve, 2 blev helt færdige så vi kan sige til lykke til 2 nye førere det er Hanna Hansen og Dan Nielsen.
Foråret nærmer sig, og vi skal igen i gang med klargøring af skolebådene, første klargøringsdag er 15. marts, og så er det ellers hver lørdag/søndag indtil vi kommer i vandet. Vi håber at kunne starte med at sejle fra mandag 28. april.
Tilmeldingsfristen til klargøring og sejlads var 1. marts, så overskydende pladser tilbydes nu elever fra ventelisten.
Vi holder introduktionsmøde om sæsonen for alle elever og lærere onsdag 23. april kl.19:30 på verandaen i klubhuset. Her vil du møde de andre elever fra sejlerskolen, sammen med din lærer og de andre elever på dit hold, skal I aftale hvordan lige netop jeres hold skal fungere denne sommer - det er derfor vigtigt at alle møder op til denne aften.
Kalenderen for den kommende tid ser således ud:
- 4. marts Bådsmandsmøde
- 10. marts Generalforsamling, her håber vi at se mange fra sejlerskolen
- 15. marts Klargøring af skolebådene starter
- 1. april Betalingsfrist for skloepenge til sommersæsonen
- 23. april Introduktionsmøde om sæsonen 2008
kl. 18:30 for lærerne
kl. 19:30 for eleverne og lærerne - 26. april Standerhejsning for hele klubben, her håber vi at se mange fra sejlerskolen
- 28. april Første sejlaften for skolebådene


