Svanemøllevision

Svanemøllevision

Gennem det sidste år har en arbejdsgruppen arbejdet med ideerne fra visionsdagen "26+ hvad så?" Gruppen har bestået af interesserede fra de fire klubber og repræsentanter fra bestyrelserne. Visionsdagen udsprang af en utilfredshed med tilbudene i klubberne til medlemmer med førebevis. Ideerne der kom ud af dagen spændte vidt fra flere grillpladser på haven, til Svanemøllebugten som sejlsportsstadion.

Arbejdsgruppen valgte fra start at satse på fem projekter der kunne realiseres ud fra eksisterende projekter eller forhold i de enkelte klubber. Det sidste år er blevet brugt på at kontakte de relevante udvalg i klubberne, diskutere økonomi, resurser og muligheder. Ud af det er der kommet fem projektbeskrivelser:

Jolleprojekt

Sejlklubben Sundet har et tilbud til jollesejlere om at opbevare deres jolle på Sundets landplads i løbet af sommersæsonen, og bruge jollerampen på Svaneknoppen til søsætning af joller. Målet med dette jolleprojektet er, at skabe et jollemiljø i Svanemøllehavnen udfra de eksisterende tilbud. Tilbuddet skal kommunikeres ud til alle medlemmer og være nemt tilgængeligt. Tilbudet  skal indeholde muligheder for opbevaring af joller, nem adgang til søsætning og mulighed for træning med andre joller i sommersæsonen. I vintersæsonen skal der både være mulighed for vinteropbevaring, men også brug af joller for de interesserede.

Kapsejladsskole

Ud fra KAS' eksisterende kapsejladsskole at tilbyde en kapsejladstræning og undervisning i klubbernes spækhuggere og i KØS' Ynglinge, for de tre klubbers medlemmer som har førerbevis. Til formålet er planen at kapsejladsskolen låner tre Ynglinge af KØS Sejlsport. Det er håbet at introduktionen af Y-hold vil give en bedre integration af KØS-medlemmer i KAS, Sundet og Frem, da dette er et tilbud i en kendt båd, hvor de kan videreudvikle deres evner inden for kapsejlads.

Efteruddannelse

At give medlemmerne en nem oversigt over de videreuddannelsestilbud de kan blive tilbudt af sejlklubberne i sammenarbejde med DS. Det er intensionen at uddannelsen ikke stopper med førebeviset men fortsætter i en af fire retninger

  • Kapsejlads
  • Kapsejladsofficial
  • Træner / instruktør
  • Sejlbåd

Speedbådskørekort

Efter det er blevet lovkrav for brugere af planende motorbåde at have erhvervet et speedbådsbevis, har behovet for uddannelse af medlemmer ændret sig. Da klubberne har en stor gruppe af medlemmer med motorbåde skal klubberne tilbyde en uddannelse og prøve i Søfartsstyrelsen obligatoriske speedbådsbevis.

Trailerlandplads

Sejlklubben Sundet har et tilbud til både på trailere om at opbevare deres både på Sundets landplads i løbet af sommersæsonen, og bruger Svanemøllehavnens kran på Svaneknoppen til søsætning. Målet med dette projekt er, at skabe rammer for både på trailere i Svanemøllehavnen ud fra de eksisterende tilbud. Tilbuddet skal kommunikeres ud til alle medlemmer og være nemt tilgængeligt. Tilbudet skal indeholde muligheder for opbevaring af både på trailer, nem adgang til søsætning. I vintersæsonen skal der både være mulighed for vinteropbevaring, men også brug af kran for de interesserede.

Den 26. februar inviterede arbejdsgruppen de tre bestyrelser til fremlæggelse af projekterne. Der mødte 18 personer op fra klubberne og havnen.

Projekterne blev fremlagt og diskuteret igennem både for og imod. Der var især en skepsis overfor en evt ekstra arbejdsbyrde for udvalgene i klubberne, der i forvejen er hårdt trængt, samt et problemer med kommunikation på tværs af klubberne og ud til medlemmerne. Det blev besluttet at forankre projekterne i eksisterende udvalg eller personer, så der er tovholdere der kan sikre at de bliver ført ud i livet:

Jolleprojekt og Trailerlandplads:
Sundets pladsudvalg og Svanemøllehavnen.
Kapsejladsskole:
KAS' skoleudvalg
Speedbådskørekort:
Frem og Morten Müller
Efteruddannelse:
Claus Brünger
Fælles hjemmeside for projekter:
Thomas Jensen

Arbejdsgruppens arbejder videre med nye projekter fra visionsdagen. Hvis du har lyst til at deltage i dette arbejde, er du velkommen til kontakte os på smvision(a)sjensen.eu

På vegne af arbejdsgruppen

Thomas Jensen

AtomICAL