Vil du være Yachtskipper af 1. grad (Y1)?
Tilmelding
Er du interesseret i at deltage i en studiekreds i KAS, som i løbet af vinteren vil gøre dig klar til at tage eksamen som Yachtskipper af 1. grad (Y1), så meld dig til nu via KAS? hjemmeside www.kas.dk og send desuden en mail til . Studiekredsen er åben for medlemmerne af alle sejlklubberne i Svanemøllekredsen. Skriv venligst i bemærkningsfeltet, hvilken sejlklub, du er medlem af. Vi vil helst have tilmeldingen senest den 15. september 2008.
Hvad er Y1?
Du har tidligere taget Duelighedsbevis, som har gjort dig i stand
til at føre mindre sejlbåde i hjemlige farvande.
Så tog du
Yachtskipper af 3. grad (Y3), som gav dig den teoretiske ballast til
at føre større sejlbåde i nordeuropæiske farvande. Nu får du endelig
mulighed for via KAS at sætte kronen på værket som Yachtskipper af 1.
grad (Y1).
Med Y1 åbner verden sig. Nu handler det om
Passat-vindene, Monsunen, Golf-strømmen, storcirkel-sejlads og
astronomisk navigation. På oceanerne er der langt til hjælp, så du
skal også kunne sundhedslære og førstehjælp. Det totale pensum er
beskrevet i studiehåndbogen, som kan findes her: http://www.fritidssejler.dk/yachtskipperudd.htm.
Y1 er omfattende
Udover at læse selve det teoretiske pensum (som er stort!), skal du tage et 30-timers udvidet førstehjælpskursus, og du skal have godkendt praktiske øvelser i brug af radar, sekstant mm. Forud for eksamen skal du udarbejde en rapport, som beskriver en given oceansejlads. Til selve eksamenen forsvarer du mundtligt din rapport.
Y1 er dyrt
Udover selve kursusgebyret til KAS på 350 kr. (det er billigt!) skal du regne med 3000-4000 kr. til bøger, 600 kr. til eksamensafgift samt et ukendt beløb for førstehjælpskurset.
Y1 er ikke for alle
I Danmark er der årligt ca. 3000 personer, som tilmelder sig Duelighedsprøven. Der er ca. 300, som tilmelder sig Y3. Og der er ca. 30, som tilmelder sig Y1.
Udfordringer
Det har ikke lige været muligt at arrangere et fikst-og-færdigt kursusforløb, hvor du bare kan møde frem og modtage undervisning i lighed med KAS? vinterkurser. Hvis du tilmelder dig, skal du være parat til at hjælpe med at arrangere forløbet. Lige nu har vi følgende udfordringer:
- Vi har ingen lærere (men vi har spurgt nogle!).
- Vi ved ikke, om vi kan få arrangeret et førstehjælpskursus i KAS.
- Vi ved ikke, hvordan vi kan afvikle øvelser i radar.
- m.m.
Så hvad gør vi
Som det ses af det ovenstående, så er der ikke ret meget afklaret omkring formen på studiekredsen. Men vi er nogle stykker, som tror på, at det kan blive sjovt, og at det er nu eller aldrig! Så slå til nu, mens du stadig har Y3-pensum i nogenlunde frisk erindring (?). Du får ikke bedre tid til næste år.
Kenneth Nissen Møller
og KAS skoleudvalg


