Kapsejladsens dag
Torsdag den 23. april vil Svanemøllekredsen i samarbejde med Dansk Sejlunion afvikle Kapsejladsens dag (aften). På kapsejladsens dag vil deltagerne få mulighed for at lege sig gennem et kapsejladsstævne fra planlægningsfasen til stævnet er slut. Der vil primært være fokus på arbejdet på vandet, bl.a. vil der blive gennemført kapsejladser (på gulvet), der vil være praktiske øvelser i vindpejlinger og radiokommunikation ? hvor svært kan det være? Kom og prøv!
Det bliver en sjov og meget lærerig dag for ALLE med interesse for kapsejlads. Alle vil kunne tage noget med hjem fra dagen både de der kun har sejlet få kapsejladser og de garvede kapsejlere/banemedhjælpere/dommere. Den urutinerede kapsejler vil få et indblik i hvad det egentlig er der foregår på banen; dommere og banemedhjælpere får mulighed for at pudse formen af inden sæsonstart; den rutinerede kapsejler vil få indblik i hvorfor dommerne gør som de gør ? de er måske ikke så tossede endda!
Arrangementet finder sted torsdag den 23. april fra kl. 17 i Sejlklubben Københavns lokaler Sundkrogskaj 19, 2100 København Ø. Svanemøllekredsen sørger for forplejning i løbet af aftenen.
Deltagelse er gratis for Svanemøllekredsens medlemmer (se medlemsklubber i menuen til venstre) øvrige kr: 100.
Tilmelding sker ved at udfylde formularen HER


