Trådløst net

Nyt fra pladsen - 3. aug. 2009

Skure på pladsen

Som tidligere meddelt i Koøjet nr. 3/2009 har der været iværksat en revision af "ejerkredsen" vedrørende skure på pladsen.

Jeg må desværre konstatere at følgende skure er aflåst/fyldt op med genstande uden at "ejeren" kendes:

Skure på pladsen: Nr. 39 - 41 - 68 - 123 - 130 - 172 - 180 - 189 - 204.

Skure på kulpladsen: Nr. 310 - 320 - 326.

Eventuelle ejere bedes omgående rette henvendelse til mig, senest Torsdag, d. 10. oktober 2009, imodsat fald vil låsen blive klippet og eventuelt indhold vil blive bortskaffet.

Fordeling af ledige skure er netop iværksat.

Med venlig hilsen

Flemming Vornøe

Kasserer

Optagning i efteråret

Så nærmer vi os dette års optagning. Samtidig er sidste hånd ved at blive lagt på de nye skure i kirkegårdsområdet. Når dette læses i Koøjet er vi i gang med tildelingen. En opdateret venteliste vil snart være at finde på hjemmesiden samt i skipperstuen - desværre ikke i Koøjet denne gang.

Den største nyhed i dette efterår er i øvrigt, at vi nu råder over fem halvtage, da nr. 12 og 19 er overtaget af klubben.

Port til Kulpladsen

Der er nu sat lås på porten - mange bådejere har allerede erhvervet sig nøglekort. For dem som skal have deres båd vinteropbevaret her, er det vigtigt hente kortet i god tid inden optagningen. Til næste sommer kan alle medlemmer i sejlklubberne, som måtte have behov, naturligvis benytte Kulpladsen til parkering - hvis man har et nøglekort selvfølgelig.

Elstandere

Det er i bestyrelsen besluttet, at der sættes elstandere op ved Frems broer/spunsvæggen. Der har været et ikke helt uvæsentligt forbrug samt nogle tvivlsomme landkabelføringer. Samtidig bliver der derved tale om mere retfærdig brugerbetaling istedet for, at klubben/medlemmerne/bådejerne betaler kollektivt for dem som trods påmindelser ofte ligger lidt for længe ved bl.a. spunsvæggen. Endelig højnes sikkerheden også med denne løsning.

HUSK... når du skal have din båd på land....

  • Optagning starter hver dag kl. 07.00
  • bukke/stativer skal være i forsvarlig stand, så tjek inden optagningen!
  • sørg for at have dem klar i tide. Stativer skal være lette at flytte!
  • bådejeren eller en substitut SKAL være til stede ved optagningen
  • pladsfolkenes anvisninger og dispositioner skal respekteres - også selv om man ikke får ønskepladsen
  • INGEN afvaskning af bunden, når båden står på pladsen
  • overdækningshuse må ikke fylde stort mere end båden og må ikke være til gene for andre både og deres ejere

Held og lykke med optagning og vinterklargøring

Med sejlerhilsen
Poul Levin, pladsudvalget

Spunsvæggen/mastekran

Et hjertesuk.... Endnu en gang skal det understreges, at man kun ligger ved flåden, hvis man vil arbejde flittigt på/med sin båd og har en skriftlig aftale med bestyrelsen. Hvis man gentagne gange lader hånt om de regler, der gælder for ligge ved mastekranen og spunsvæggen i det hele taget, er man velkommen til få et eksemplar de nedskrevne regler og vedtægter.

Kontakt til pladsudvalget

Jeg er naturligvis glad for at få e-mails. Man må dog regne med, at der godt kan gå nogle dage inden jeg svarer - ikke mindst i juli hvor jeg holder ferie noget af tiden. Jeg vil gerne bede om ikke at blive kontaktet telefonisk uden for kontorets åbningtider. Desværre er jeg en del gange blevet ringet op i arbejdstiden og på tidspunkter hvor de flest sidder med aftenkaffen. Dette beder jeg medlemmerne om respektere. På forhånd tak.

Med sejlerhilsen
Poul Levin, pladsudvalget

Mastekran - nu med nøglebetjening

Som antydet kan mastekranen nu kun betjenes ved brug af en klubnøgle, som kan fås på klubkontoret mod et depositum. Det har vist sig nødvendigt med denne løsning for at undgå misbrug.

Med sejlerhilsen
Poul Levin, pladsudvalget

AtomICAL