Nyt fra Svanemøllehavnen sæsonen 2009-2010
I foråret 2009 skulle vi ibrugtage den nyrenoverede østmole med tilhørende stikbroer. Arbejdet var traditionen tro ikke færdigt til tiden, hvilket som bekendt medførte en række omrokeringer og gener for sejlerne. Selv en hjertestarter er der nu blevet plads til på østmolen.
Havnen har være plaget af en række indbrud i både og i efteråret blev en rumæner der var blevet indfanget udvist. Der er et godt samarbejde med politiet som i øvrigt tilbyder et kort foredrag med råd om at undgå tyveri. Havnen har drøftet spørgsmålet om overvågning med By & Havn, der jo har det afgørende ord i denne sag. Bestyrelse vil måske foreslå at der bliver etableret frivillig rundering blandt bådejerne.
Som alle ved er de resterende arbejder med midtermolen og tilhørende stikbroer så forsinket, at udsætninger af både fra alle 3 pladser bedt udskudt. Alligevel kan jeg godt garantere at der også i år vil være el og vand samt andre ting der ikke helt færdige før godt ind i sæsonen.
230 bådejere på de nye flydebroer i øst har haft mulighed for at udfylde et spørgeskema om forskellige forhold (lige som sidste år på nordmolen) 62 (27%)har svaret. Resultatet kan ses på hjemmesiden. Det kan især nævnes: 22 sejlere er imod y-bomme. 30-31 føler det ikke er blevet lettere at sejle ind/ud for sejl. 29 angiver at de ønsker at så vidt muligt at gå in og ud for sejl. Personligt er det min holdning at det skulle være muligt at få etableret en pæl eller en bøje midt for en y-bom hvis man selv betaler.
I indeværende sæson regner vi med at påbegynde den nye servicebygning med bla. Vaskeri, toilet/bad og havnekontor på den grund hvor sejlklubben Sundets klubhus tidligere lå ved midtermolens landfæste.
Som det vel de fleste bekendte planlægges der en nordhavnsvej. En boret tunnel delvis under vores havn giver ingen gener. En løsning med sænketunnel vil formentlig amputere havnen i mindst en sæson og en dæmningsløsning vil være døden for alle med mast. Det er derfor selvsagt at vi følger udviklingen og håber det bedste.


