Skolen

VHF/SRC-kursus april/maj 2007 i Hellerup Sejlklub

Er du interesseret i:

  • At lære, hvordan man betjener en maritim VHF og de nye digitale funktioner
  • At anskaffe dig en ny VHF-radio og have tilladelse til den?
  • At leje båd i Danmark og udlandet (VHF/SRC er som oftest et krav)?
  • At lære om alle de elektroniske nød- og kommunikationssystemer, der findes for lystsejlere?

Så har du nu chancen for at deltage i Hellerup Sejlklubs VHF/SRC-kursus. Kurset afsluttes med prøve, hvorefter du får dit SRC, "Short Range Certificate" (det, der i "gamle dage" hed et VHF-certifikat).

På kurset gennemgår vi alle procedurer for kommunikation med maritim VHF, og du får kendskab til andre sikkerheds- og alarmeringsmidler som Sart, Epirb og Navtex.

Send nødsignal med et enkelt tryk på en knap
Der er de seneste år sket en revolution inden for VHF-radioer til skibe, da de nu også er trådt ind i den digitale tidsalder.

Det nye er et system, som findes i de fleste nye VHF'er, som hedder DSC (Digital Selective Call). DSC giver bl.a. mulighed for at udsende nødsignal og automatisk positionsangivelse ved blot at trykke på én knap!

DSC giver også mulighed for at "ringe til" en anden båds VHF ved at taste dennes MMSI-nummer ind. VHF'en går derefter automatisk over til en forvalgt kanal, hvor man kan tale. Kurset fortæller også om de mange andre funktioner, der findes i DSC.

Afsæt blot fire torsdag aftener til kurset
Undervisningen foregår fire torsdage i april og maj:

19. april, 26. april, 3. maj og 10. maj, kl. 19.00-22.00

i undervisningslokalet i sydfløjen.

Tilmeld dig allerede i dag
ved indbetaling af kr. 600,- senest onsdag den 14. marts til giro 3 02 09 08 (netbank kode +01). Husk at notere kursusnavn (VHF/SRC-kursus), navn, adresse og telefonnr.

Kursusafgift: kr. 600,- (betales ved tilmeldingen)
Materialer: kr. 500,- (betales første undervisningaften)
Prøve: kr. 525,- (betales til Søfartsstyrelsen før prøven)

Der er mulighed for at gå til prøve onsdag d. 16. maj hos Søfartsstyrelsen i Ballerup (tidspunkt efter kl. 15).

Med venlig hilsen
Hellerup Sejlklub

N.B. Du kan også downloade Hellerup Sejlklubs originale invitation som en PDF fil.

Mogen LarsenUnderviser Mogens Larsen
Underviseren er den erfarne og underholdende Mogens Larsen fra VHF-skolen, som er professionel instruktør og underviser i maritim radiokommunikation.

Læs mere om Mogens Larsen og VHF-skolen på www.vhfskolen.dk

AtomICAL